To ringe hvor den ene har en diamant i sig

Smykker har ofte en helt særlig betydning og plads i de fleste menneskers liv. Det er naturligvis ikke nødvendigvis alle smykker, der betyder noget særligt, men de fleste har minimum ét smykke, som har en større værdi – både økonomisk og personligt. Og da de er skrøbelige små effekter, er det vigtigt at passe godt på dem.

Hvordan passer du bedst muligt på dine smykker?

Når du køber et smykke, er det altid en god idé at spørge den pågældende guldsmed eller smykkedesigner, om der er særlige ting, du skal være opmærksom på, og du skal opbevare dem eller behandle dem på en særlig måde. Der kan nemlig være visse forholdsregler, du er nødt til at tage ved visse typer af ædelsten, og det ved smykkedesigneren alt om.

For alle smykker gælder det dog, at du altid skal tage dem af, når du skal dyrke sport. Smykkerne har slet ikke godt af sved, og de kan også blive ødelagte, hvis du træner med håndvægte, bolde eller lignende. Af samme grund skal du altid tage dine dem af, hvis du laver havearbejde, bygger om eller lignende. Dine smykker er skrøbelige, og selvom de kan holde resten af livet, så gør du det særdeles udfordrende, hvis ikke du passer godt på dem.

Derudover skal du også altid tage dine ringe af, når du vasker hænder, ligesom du aldrig må bade med dine smykker på. Det skyldes, at sæben kan sættes sig ovenpå og under eventuelle ædelsten og gøre dem fuldstændigt døde at se på. Desuden kan visse kemikalier i sæben gå ind og skade visse ædelsten.

Hvor og hvordan skal du opbevare dine smykker?

Når du ikke bruger dine smykker, skal du altid opbevare dem i en æske med låg på. Det forhindrer nemlig støv i at kravle ind i dem og lægge sig som et ærgerligt lag. Desuden forhindrer det naturligvis også andre snavsede partikler i luften i at ramme dine smykker.

Dernæst må du endelig ikke mase så mange smykker ned i dit lille smykkeskrin, at smykkerne rører ved hinanden. De kan nemlig meget hurtigt komme til at ridse hinanden nede i æsken.

Kæder skal altid lukkes, så du forhindrer dem i at slå knuder på sig selv. Og på samme måde skal øreringe og øreklips også altid låses, så de ikke flyver rundt nede i smykkeskrinet.

Overvej i øvrigt at have to smykkeskrin: ét til de smykker, som du bærer dagligt, så du ikke skal bruge tid på at lede efter dem. Og ét til de dem, du kun bruge til festlige anledninger. Er de meget dyre, bør du overveje at lægge dem i en bankboks.

Få dem rengjort professionelt i ny og næ

Når du investerer i dyre smykker, kan du regne med, at de holder for evigt. Men indimellem kan de godt trænge til en lille opfriskning. Du kan selv tage det værste snavs med en naturlig sæbe i lunkent vand og en blød babytandbørste (husk at skylle efter). Men hvert 3-5. år bør du indlevere dem til professionel rengøring hos en guldsmed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.