Skab din helt egen stil ved at vælge gode, klassiske møbler, og sørg for, at du kan supplere og opdatere med skønt og moderne tilbehør. Det behøver nemlig ikke at være dyrt at give dit hjem et nyt look.

Du kender det sikkert godt, når der dukker en ny, spændende boligtrend op og det bare klør i fingrene for at hive alt indboet ud og starte forfra. Men det er de færreste af os, der har hverken finanserne eller tiden til at gøre det til en realitet, men hvad så? Læs med her og find ud af, hvordan du med ganske få ting kan opdatere hele dit hjem.

Find dine klassikere

Det første du kan gøre er at gå på jagt efter de møbler, der kommer til at udgøre basis for jeres hjem. Find smukke og klassiske møbler, der ikke bliver umoderne eller trætte at se på med tiden, men i stedet kan vokse og skabe minder med jer mange år ind i fremtiden.

Det er mest de store møbler som:

  • Sofa
  • Spisebord
  • Reolsystemer
  • Stole

Det er den slags man kan samle på eller investere i ved at vælge lækre og æstetiske klassikere, der kan passe ind sammen med de fleste indretninger.

Når de er på plads kan du begynde at udforske de mange muligheder der er for at personliggøre jeres møbler med boligtilbehør som lamper, tæpper og pyntegenstande.

Belysning

En lampe kan ændre et helt rum og derfor er en af de bedste tricks til at gøre din indretning ny og spændende. Derved kan du skabe et helt nyt udtryk med det samme boligtilbehør, som du altid har haft.

Du kan selvfølgelig flytte rundt på møblerne for at skabe et nyt udtryk eller indtryk, men det væsentligste er, at du får styr på belysningen. Med de helt rigtige lamper kan du skabe et nyt rum.

Det er en rigtig god mulighed for at udnytte de moderne multirum, der indeholder flere funktioner som; køkken, spisestue og stue i et, når du bruger belysningen til at skabe rum i rummet eller binde de forskellige funktioner sammen til en.

Brug belysningen til at skabe en rød tråd og lad den være det ,der gør jeres hjem unikt.

Tæpper som boligtilbehør

En anden rigtig spændende måde at ændre rummene på er ved at bruge tæpper. Det er ikke alle, der er fans af væg-til-væg tæppet, men de små, sjove og farverige tæpper, der passer under stuebordet eller spisebordet er en fantastisk mulighed for at skabe liv og ændre rummets karakter.

Vælger du neutrale og fladvævede tæpper bliver rummet roligt og også mere stilrent, mens de mere legesyge og farverige tæpper kan være med til at skabe varme og hygge.

Det behøver ikke at være de helt store eller dyre tæpper, for du kan sagtens finde både smukke og interessante tæpper til fornuftige priser.

Det vigtigste er, at det ikke behøver at betyde nye møbler og tapeter, hvis du ønsker at skabe en ny stemning i hjemmet. Det kan gøres med meget mindre, hvis bare du ved, hvor du skal starte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.