Børn roder på gulvet i hjemmet

De fleste kender smerten af at træde på en lille spids dukkesko eller andet dukketøj. Man kan hurtigt blive irriteret, hvilket selvfølgelig ikke er rationelt, da der naturligvis skal være plads til, at de mindste i familien kan lege med deres legetøj.

Det er dog ikke altid nemt at få børnene til at rydde op efter dem selv, da dette sjældent er lige så underholdende som selve legen. Der findes dog heldigvis en række smarte løsninger til, hvordan man nemt og hurtigt kan rydde op på dukketøj og andet legetøj.

Tæppe og pose i én

En super smart opbevaringsmulighed består af en kombination af være både en pose og et tæppe. Denne kreation fungerer på den måde, at der rundt i tæppets kant er syet en snor ind, som kan trækkes sammen, sådan at man samler tæppet, og det bliver dermed til en pose.

På denne måde kan posen, som indeholder dukker og dukketøj og andet dukketilbehør foldes ud som et tæppe, hvorpå barnet så kan lege med legetøjet samtlige dukker og alt det sjove dukketilbehør. Når så barnet ikke gider at lege mere, så kan tingene samles ind på tæppet og med et snuptag, så snørers tæppet igen sammen til en pose med alt legetøjet og dukketilbehøret indeni.

Denne løsning er også ideel, hvis man skal transportere legetøjet med udenfor huset, og hvis man er en smule fingernem, så kan man sagtens selv sy denne smarte opbevaringspose.

Trækasser som kan pyntes

Man kan også gå lidt mere klassisk til værks og så købe nogle helt almindelige trækasser, som kan stå i en reol eller inde i et skab. Det kan dog godt være lidt kedeligt at se på, men her har både forældre og børn muligheden for at være kreative med udsmykningen af kasserne.

Med lidt maling, glitter, tuscher og hvad man ellers lige kan finde på, så kan man udsmykke kasserne, sådan at de bliver rigtig fine og hyggelige at se på. Hvis kasserne bliver brugt til at opbevare dukker og dukketøj, så kan man evt. male kasserne indvendigt, så de kommer til at ligne dukkehuse. På denne måde kan kasserne også fungere som en del af legen.

Smart legetøjskiste med hjul

Hvis ens børn gerne vil lege med deres legetøj andre steder end lige netop på deres værelse, så kan det være smart at have noget opbevaring, som er nemt at rykke, selvom man måske ikke er så stor. En smart og mobil opbevaringsløsning er en legetøjskiste, som har hjul under bunden.

I denne kiste er der masser af plads til alverdens legetøj, og den er enormt nem at skubbe omkring i hjemmet, sådan at børnene kan dele deres legetøj med hinanden eller sidde og lege inde i stuen sammen med forældrene.

Den gode plads i sådan en legetøjskiste gør også, at man kan samle rigtig meget af legetøjet, såsom alt dukketøjet, på et sted, så man undgår, at børnene skal rode en masse kasser og kurve igennem, før de finder lige netop det legetøj, som de mangler. På denne måde eliminerer man dermed risikoen for, at der opstår ekstra meget rod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.