Helt basalt er en vedligeholdelsesplan en konkret skriftlig plan for hvordan et større byggeri eller for eksempel en boligforening skal vedligeholdes – typisk laver man planen for en periode på 10 år. Fordelen ved at have en så detaljeret vedligeholdelsesplan som muligt er, at man på den måde, formentlig eller i hvert fald forhåbentlig, kan undgå større uforudsete udgifter til reparationer eller fornyelser.
Hvem laver en vedligeholdelsesplan?
Hvis vi tager udgangspunkt i en boligforening med eksempelvis 10 husstande: Har vi at gøre med et nyopført byggeri, så vil man typisk lave en vedligeholdelsesplan efter endt byggeproces. Den laves som udgangspunkt i sammenspil mellem entreprenøren, formanden for boligforeningen og en eventuel vicevært. De bliver sammen enige om hvad der bør holdes ved lige – og ikke mindst hvad boligforeningen økonomi tillader.
Eksempler på punkter i en vedligeholdelsesplan
Mens murværk forhåbentlig holder sig pænt og stærkt i mange mange år frem i tiden, i hvert fald hvis det er lavet ordentligt. Træværk udendørs derimod, skal typisk vedligeholdes på årlig basis. Mange sørger derfor for at oliere for eksempel deres træstakit så snart de første forårstegn melder sig. Og netop foråret er ofte en travl tid – i henhold til vedligeholdelsesplanen. Her skal græsarealer nemlig gøres sommerklar og eventuelle bed skal plantes. Bor man i et byggeri der for eksempel er hvidmalet, vil det normalt også ved indlagt i planen, at der skal males så snart der er plusgrader og ikke mindst tørvejr.
Mange vedligeholdelsesplaner for boligforeninger indeholder også indendørs renoveringer af for eksempel køkken eller bad.
Større udbedringer
Som sagt er der stor forskel på en vedligeholdelsesplan for at nyt byggeri vs. et ældre byggeri. I planer for ældre boligtyper finder man typisk store udgiftsposter såsom nyt tag, opførelse af altaner eller udskiftning af vinduer. Ting der er enormt vigtige, at man griber i opløbet, så det ikke går i forfald og herved kan give omfattende skader på ejendommen. Tales der om et virkelig aldrende byggeri kan det også være ting som etablering af fælles vaskekælder eller af egne badeværelser i de enkelte lejligheder.
Hvem skal håndtere punkterne i vedligeholdelsesplanen?
Alle vedligeholdelsesplaner er forskellige, det samme er et hvert byggeri. I nogle boligforeninger eller ejerforeninger indfører man eksempelvis fælles havedage, oprydningsdage eller malerdage, så man ikke skal bruge penge på håndværkere til mindre udbedringer – og man herved kan holde ejer-udgifterne nede.
Skal taget derimod skiftes eller skal alle lejemål have nye køkkener, så skal der professionelle fagfolk ind over processen. I vedligeholdelsesplanen vil der typisk være lavet et ca. Budget for de løbende forbedringer, men derfor er det ikke tilrådeligt at vælge den første den bedste håndværker, der melder sig. Lad med fordel formanden eller viceværten indhente mindst 3 forskellige tilbud, så I sikrer jer at I får mest muligt ud af jeres penge. Større fornyelser af byggerier kan nemlig hurtigt blive en bekostelig affære, hvis ikke man går varsomt og fornuftigt til værks.