Har du styr på stolen, når du gamer?

gaming

De fleste gamere har godt styr på elektronikken omkring deres computer og de gadgets, som kan være med til at optimere ens præstationer. En vigtig faktor, som man ikke må glemme, hverken som seriøs gamer, eller som gamer på hobbyplan, er stolen. Det må ikke negligeres, at det er i stolen, at alle ens timer foran computeren er brugt. Faktisk har stolen kæmpe betydning for dine præstationer som gamer. Det handler om at sidde ergonomisk rigtigt. At få den støtte i nakke og ryg, som det kræver for at præstere sit ypperste foran computeren.

Det skal din gamerstol kunne

Din stol skal først og fremmest give dig den støtte, som du har brug for, når du skal præstere dit ypperste. Det nytter ikke noget, at du sidder skidt, får ondt i nakke og skulder efter en lille time foran skærmen, eller at din lænd gør ondt, fordi du i spænding strækker dig. En gamerstol skal i stedet støtte dig de helt rigtige steder og give dig en optimal spiloplevelse.  

Ergonomi for gameren

Din nakke, skulder, ryg og dine underarme vil i den gode gamerstol være korrekt støttet i de rigtige vinkler. Det samme gælder din lænd, dine lår og dine fødder. Det er super vigtigt, at du er ergonomisk korrekt placeret i forhold til rygproblemer, når du bliver ældre. Man må ikke glemme, at de fleste gamere tilbringer mange timer foran en skærm og sidder i deres stol i flere timer om dagen. Derfor er det super vigtigt at være optimalt placeret i forhold til ens helbred på den lange bane. 

Læs meget mere på dette link.

Optimer din spiloplevelse

Den gode stol kan ud over god støtte i lænd, ryg og skulder også være med til at placere dig korrekt i forhold til din skærm. Det er vigtigt at have den korrekte afstand til skærmen, når man gamer. Den optimale afstand mellem øjnene og skærm skal helst være mellem 50 og 70 cm. Din øverste skærmkant og dine øjne skal helst være på linje og det kan den gode stol med hæve- sænkefunktion også være med til at hjælpe dig med at få.  

Plads til bevægelse

Det er vigtigt, at din stol giver dig plads til bevægelse. Høretelefoner og samtaleanlæg skal helst ikke kunne kollidere med din stol. Det er også vigtigt, at du kan bevæge fødder og arme til begge sider. Generelt er det altså vigtigt, at din stol yder støtte uden at være i vejen.

Husk at den gode stol skal suppleres med bevægelse

Endelig er det vigtigt at pointere, at den gode stol kan hjælpe dig langt i forhold til at nå de store succeser med din gaming, men at det ikke alene er stolen, der kan gøre arbejdet for en sund krop. Husk derfor at skifte imellem at komme op og stå og ned og sidde. Bevæg dig i pauser og sørg for at få blod rundt i hele kroppen, når du har mulighed for det. Den stillesiddende gamer vil hurtigere opleve træthed og besvær med koncentrationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.