Flytter du i et nyt hus, kan der være mange uforudsete boligudgifter. Du skal måske have lavet nye elinstallationer, der kan være råd i soklen, eller taget trænger måske til en udskiftning. Disse udskiftninger eller reparationer kan hurtigt komme til at koste mange penge. Og har du allerede tømt sparegrisen for at kunne flytte ind i din drømmebolig, så kommer udgifterne selvfølgelig temmelig ubelejligt. Så er det jo heldigt, at du i dette land har mange gode muligheder for at kunne låne dig frem. Det at låne sig til forbedringer i boligen kan hurtigt blive en rigtig god investering. For kommer der for eksempel hul i taget på huset, så vil resten af bygningen hurtigt blive ødelagt af regnvand. Så det er så at sige rettidig omhu, når du sørger for at få udbedret skader på huset, inden de breder sig og skaber en endnu større regning.
Banklån kræver lidt tålmodighed
Det mest oplagte er at gå i banken og tage en snak med rådgiveren der. Er der tale om et mindre beløb, kan du få en kassekredit, der er meget velegnet til mindre lån. Har du noget friværdi i din bolig, kan du også låne i dette. Her er der tale om det absolut billigste lån på markedet. Men det kræver dog, at din bolig enten er steget i værdi, eller du har betalt af på boliglånet. Men uanset hvad du vælger af løsninger i banken, så kræver det ofte noget tålmodighed. Du skal typisk forbi en bankrådgiver, der vil spørge ind til, hvad lånet skal bruges til. Så skal banken regne på dit lån, og sådan kan der hurtigt gå en rum tid. Banklån er generelt billigere end andre typer lån, men der er så en række ulemper forbundet med at låne der.
Lån kvikt og nemt
Vælger du i stedet at tage et kviklån, så kommer du nok til at betale noget mere for lånet. Til gengæld så går hele processen meget hurtigere. Hos finansieringsinstitutterne går du nemlig bare ind på deres hjemmesider, og udfylder den blanket, som de beder dig om. Ofte tager det under en time at få svar på, om du kan godkendes til at låne. Bliver du godkendt, så sørger firmaet du låner hos for, at pengene overføres til din konto, så du har dem senest dagen efter. Hos finansieringsinstitutterne er der ingen, der spørger, om du skal låne til et nyt tag, eller om pengene skal bruges på en lækker ferie sydpå. Denne mulighed for at låne uden andres indblanding koster så lidt i højere renter og gebyrer. Men hvis du betaler lånet tilbage, som du aftaler med låneudbyderen, så behøver det ikke at komme til at koste en formue. Og prisen for ikke at låne til forbedringer i boligen kan som sagt ofte være meget dyrere, hvis for eksempel en storm eller en kraftig regnbyge får adgang til dit loftsrum. Derudover er det selvfølgelig også værd at nævne, at forbedringer i boligen er noget, du kan gå og glæde dig over hver eneste dag. Samtidig med at din bolig bliver mere værd, den dag den skal sælges.