Nogle gange vil du gerne hænge ting op i dit loft uden at skulle bore. Det kan der være flere gode grunde til. Måske egner dit loft sig ikke til at blive boret i. Måske har du ikke nogen boremaskine. Måske har du aldrig været den handy type, eller måske må du slet ikke bore i dit loft. Uanset årsagen, kan du stadig få hængt hvad som helst op i dit loft alligevel. Du kan nemlig anvende kroge og strips.
Flere gode grunde til at anvende kroge og strips
Som nævnt, kan der være et utal af grunde til hvorfor, du ikke vil bore, når du skal hænge ting op i dit loft. For rigtigt mange handler det om, at de ikke ønsker at beskadige deres loft. Særligt, hvis du bor til leje, kan det være kompliceret at lave huller i dit loft. Nogle udlejere tillader slet ikke, at du borer i lejligheden, og nogle udlejere kræver at en maler eller anden håndværker skal udbedre hullerne, når du fraflytter lejemålet. Det kan hurtigt blive en dyr omgang.
Det kan selvfølgelig også være, at du ikke har nogen boremaskine, eller at du ikke føler dig tryg ved at anvende en. I så fald kan det være irriterende altid at skulle bede andre om hjælp, når du vil have selv den mindste genstand ophængt i dit hjem. Her kan strips og kroge også være en fantastisk løsning for dig.
Ingen beskadigelser af loftet
Den helt store fordel ved at anvende strips og kroge er naturligvis, at du undgår at beskadige dit loft. Stripsene og krogene efterlader nemlig ingen former for spor. Når du derfor tager din lampe, eller anden genstand, ned fra loftet, vil loftet altid være helt intakt. Det betyder også, at der ikke vil være nogle grimme huller, der skal repareres.
Ophængningskroge og strips til flere forskellige formål
Der er flere forskellige formål, som du kan anvende ophængningskroge og strips til. Faktisk er det næsten kun din fantasi, der sætter grænserne. Du kan blandt andet anvende krogene til at hænge køkkenremedier, håndklæder eller frakker op med.
Hvis du gerne vil anvende stripsene, kan du både hænge billedrammer, lamper, hylder og meget andet op. Det kan også være en stor fordel at anvende stripsene på badeværelset. Her er det ofte en god idé at undgå boring, da det tillader fugten at trænge dybere ind i væggen.