stikkontakt

Ja, det må du godt. Men der er regler og love som skal overholdes, og det er heller ikke alle slags stikkontakter, du selv må udskifte. Hvad du må, hvad du ikke må, og hvad du skal passe på, kan du læse mere om herunder.

Det er ikke uden god grund at der findes strenge regler angående elektriske installationer. Du har højst sandsynligvis prøvet at få elektrisk stød. At få stød af 220V føles absolut ikke behageligt. Men antallet af Volt siger faktisk ikke ret meget om hvor ubehageligt eller farligt et strømstød er.

En elektronisk lighter producerer en meget høj spænding på måske over 100.000 volt. Det kan give et lille ryk, men ellers mærker du ikke noget. Et elektrisk hegn har måske 24 eller 40 Volt. Men det giver alligevel et ordentligt stød. Hvordan kan det være?

Volt, ampere og watt, hvad er det?

Når du vil i lag med elektriske installationer er det vigtigt at du har styr på grundbegreberne. Her er de vigtigste:

  • Volt er enheden for elektrisk spænding. Det kan sammenlignes med trykket i et vandrør. Selv om trykket er højt, kan det ikke gøre megen skade, når røret er så tyndt at der ikke kan løbe meget vand igennem. Det er derfor de 100.000 Volt fra en lighter ikke er farlige.
  • Ampere er måleenheden for strømstyrke. I sammenligningen med vandrør, vil det svare til rørets diameter. Selv hvis trykket ikke er højt, hvis der er tale om et tykt rør, kommer der meget vand igennem. Og store mængder vand kan forårsage store skader. Men hvis trykket er meget lavt, kan de store mængder vand let stoppes. Det er kombinationen af både tryk og volumen der batter.
  • Watt er netop det. Når du ganger Volt med Ampere, får du Watt. Watt er måleenheden for effekt. 10 Watt er 10Volt x 1 Ampere, men også 1 Volt x 10 Ampere. 1 kW eller kilowatt = 1000 Watt. En LED lyspære har en effekt på mellem 3 og 10 Watt. Et komfur ca. 3-4 kW.
  • KW/h står for kilowatt timer. Det er effekt ganget med tid. Det er sådan dit strømforbrug bliver målet, ved at gange effekten med den tid effekten har været i brug. 1 KW/h koster i Danmark sådan ca. 2 kroner.

220V lyder måske ikke af ret meget. Men mængden af strøm der kan løbe igennem vores lysnet er på 10 Ampere. Når den bliver større, ryger en sikring. Men 220V x 10 A = 2200W! Det er nok, ikke kun til at gøre nas, men kan være dødeligt.

Det du må gøre selv:

  • Du må montere og udskifte stikpropper, både 220V og 380V, inde og ude
  • Udskifte og montere ledningsafbrydere
  • Udskifte og montere kontakter på elektriske apparater
  • Udskifte og montere transportable stikkontakter, fx forlængerledninger
  • Udskifte fatninger på en lampe

Du må også gerne prøve at reparere elektriske apparater.

Ved udskiftning af stikkontakter gælder følgende:

  • Du må også gerne udskifte stikkontakter i dit hjem, men kun op til 220V.
  • Du må kun udskifte stikkontakter af den samme art. Er de med jord, skal de erstattes med stikkontakter med jord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.