Find den rigtige varmepumpe

varmepumpe

Når mørket sniger sig tættere på sammen med kolde vinde og frosne morgener, er det godt at have en ordentlig varme i huset. At komme hjem fra en iskold gåtur eller lang cykeltur og træde ind i et dejligt varmt køkken kan være noget af det bedste i verden.

For at sikre en godt opvarmet bolig, hvor du ikke fryser hverken på sofaen eller under bruseren, skal hjemmets varmepumpe være i orden. Varmepumper er næppe noget, som mange skænker nogen tanker i deres hverdag, men det er vigtigt at holde opsyn med dem. De holder længe, men udskiftninger bliver uundgåeligt nødvendige før eller senere.

Hvad skal man lede efter?

Varmepumper er ikke noget, som du sådan lige skal ud og købe hver dag, så man kan let føle sig en tand uforberedt, når der pludselig skal anskaffes en ny varmepumpe. Så hvad skal du holde øje med?

Først og fremmest er det vigtigt, at varmepumpen er testet og godkendt af enten Teknologisk Institut eller det tyske institut TÜV. På den måde er du sikret en ordentlig kvalitet, og du bør holde dig fra varmepumper, der ikke har disse godkendelser.

Du skal også sørge for, at varmepumpen passer til vores danske klima. Der er set eksempler på varmepumper, der fryser til og stopper med at virke. Generelt set vil det være fint, hvis blot varmepumpen er sikret ned til 15-20 grader, men sørg for at tale med forhandleren om det, så du undgår uheld derhjemme.

Derudover kan lyden spille en rolle. At have en maskine, der konstant larmer i baggrunden kan være irriterende, så det kan være en god idé at gå efter luft til luft varmepumper, der ofte har et meget lavt støjniveau, som ikke burde være til stor gene. Ingen varmepumper er lydløse, men siden de som regel er gemt af vejen i skabe, kældre og så videre, skal du blot sørge for, at de ikke larmer nok til at nå ud i resten af huset.

Hvor kan man starte?

Nu hvor du har en idé om, hvad du kan kigge efter, skal du i gang med rent faktisk at lede. Så hvor bør du starte henne? Et forslag kunne være at starte med at søge på varmpumpe tests på nettet, findvarmepumpe.dk tester de mange varmepumper og deler resultaterne med dig – se deres test her. Der findes adskillige hjemmesider online, hvor man kan bestille varmepumper, men det kan være smart lige at forsøge at orientere sig i forhold til, hvilke mærker der er bedst først.

Forhandlere kan forsøge at bilde dig mange ting ind, så hvis du vil sikre dig selv det bedst mulige produkt, er du nødt til også selv at lave lidt research. Ved at finde ud af, hvilke varmepumper, der gennem årene har været testvindere, kan du få et indblik i bestemte produkter og mærker. Derfra kan du så indsnævre din søgning til de produkter, som du i realiteten har råd til at købe.

Lad ikke forhandlerne tage dig ved næsen og sælge dig noget skrammel. Mød forberedt op og få det bedste af det bedste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.